Gå til indhold
Blind passager

Blind passager

"Og så, så blev hun forvandlet til en statue," sagde den lille pige, mens hun lavede dramatiske grimasser
i genspejlingen fra togets rude.

Follow my blog with Bloglovin
“Det var da en sørgelige historie”, sagde moderen. “Den er da ikke færdig”, sagde pigen, “så blev hun omfavnet af søsteren, og så kom hun til live og så omfavnede de hinanden.” “Nå, det var da godt,” sagde moderen, tydelig lettet over den lykkelige udgang. Vendt mod ruden, sagde pigen: “det var kærlighed.”
Nu vendte hun sig mod moren: “Far sagde jeg skulle rydde op når jeg kom hjem.” “Hvorfor det?” lød svaret, med tydelig alarmeret stemme. “Var det for at du skal tage flere af dine ting med til Belgien?” “Nej da,” svarede den lille pige undrende. “Det var bare så der skulle være pænt næste gang far kommer på besøg.” “Nåå”, sagde moderen, og lo tydelig lettet.

Sikke meget liv, der kan læses i sådan en kort dialog; masser af menneskelighed, håb, kærlighed, smerte og tab. Det, der slog mig mest, var frygten.

Sikke meget liv, der kan læses i sådan en kort dialog; masser af menneskelighed, håb, kærlighed, smerte og tab. Det, der slog mig mest, var frygten.

Frygten, som måske mere end noget andet slider på menneskets sjæl. Det er mærkeligt med frygten. Som om den har en indbygget modsætning; på den ene side er det let at konstatere, at næsten alt, hvad vi frygter, aldrig kommer til at ske. Ind imellem måske fordi vi netop frygtede det, og tog vores forholdsregler. Men oftest fordi det ikke ville være sket uanset. Frygten var bare spild af dyrebare sjælekræfter. På den anden side virker det som om, frygten har en selvopfyldende virkning. Altså, at noget af det, der sker, rent faktisk er produceret af frygten for samme. Jeg husker f.eks. en kvinde, som i mange år var fuldstændig overbevist om, at hun ville få cancer og gik til det ene lægetjek efter det andet. Da hun endelig fik et positivt (læs: negativt) svar på prøven, var ingen i hendes familie overraskede – alle havde bare ventet på, hvornår det ville ske.

Jesus kendte til en form for frygt, som ingen læsere af denne blog formentlig kommer til at opleve. Heldigvis. Han oplevede selve essensen af frygt. Den var så stærk, at den tvang hans blod ud i svedkirtlerne. Det var en frygt alle andre ville være gået uden om. Grundbudskabet i biblen er, at han gennemgik det, for at vi skulle undgå det. Så hvorfor al den frygt? Frygt for sygdom, smerte, sociale katastrofer, ensomhed, ydmygelser – nå ja, og frygten for døden? Måske fordi vi endnu ikke har set den i øjnene. Så den er bare med, som en slags blind passagerer på livsrejsen. Måske ser vi den ikke i øjnene, fordi vi ikke ved hvad vi skal stille op med den. Så vi vender det blinde øje til den blinde passagerer, mens vi nyder frugterne af fortrængningens forunderlige fred. Med Jesus viser der sig måske en anden mulighed. At se én i øjnene, som har gået gennem frygtens essens. En som kender vejen. Som ved hvordan man ser den blinde passagerer i øjnene og smider ham overbord. En som ser medvidende på os og siger: “Frygt ikke!”

“Frygt ikke!”

Follow my blog with Bloglovin

Jens W. Skov

jens@lyngbyfrikirke.dk
+45 23 25 40 77
jensskov
LinkedIn
Twitter
Facebook
Google+
Læs mere

Jens er uddannet civilingeniør arbejder til daglig om selvstændig konsulent indenfor IT og AV. Hans store fritidsinteresse er musik, lyd og akustik og han har været involveret lovsang i mange forskellige sammenhænge. Jens er gift med Bente og far til Christian og Simon. Jeg er leder af foreningen Familier På Vej og brænder for at se ægteskaber og familier bliver styrket.