Gå til indhold
Den pukkelryggede engel

Den pukkelryggede engel

Dagen oprandt, sandhedens time var inde. Jeg anede ikke, om jeg kunne gennemføre det, og var temmelig nervøs. Løbet startede og før jeg vidste af det, fløj jeg hen over asfalten med elegante kraftfyldte skridt – hvis jeg selv skal sige det.

Men der gik ikke længe, før jeg til min skræk, på mit nyindkøbte puls ur kunne konstatere, at jeg var ved at nærme mig ”risiko for hjertetilfælde” pulsområdet. Jeg satte tempoet ned og var klar over, at jeg havde brug for hjælp, hvis jeg skulle overleve dette eventyr. Jeg fik øje på en ældre pukkelrygget mand, der løb i noget aldeles uautoriseret løbetøj og i det hele taget så helt forkert ud i denne sammenhæng. Hans krop var skæv og knoklet, og han lignede én, der lige så godt kunne være på vej til behandling for knogleskørhed, men som uheldigvis var havnet i et maraton. Men der var noget ved hans ansigtsudtryk og hans rytme, der fangede min opmærksomhed. Han så fuldstændig rolig og afklaret ud og lignede i det hele taget én, som havde fuld kontrol over sig selv og løbet. Så jeg lagde mig i hælene på ham og fulgte hans rytme.

Nu var det et helt andet løb, og da vi havde passeret 15 kilometermærket, begyndte jeg at tro på muligheden for at det rent faktisk kunne lykkes. Da den ældre mand begyndte at miste sit tempo ved 20 kilometermærket, blev jeg helt fortvivlet. Og først da gik det op for mig, hvor meget hans rytme og forbillede havde betydet.

Vi har brug for et godt forbillede, som sætter en rytme der passer for os.

Det kan være en sund øvelse at skrive de ting ned, som er vigtige i livet og dernæst afgøre med sig selv, Gud og en god rådgiver, hvad der vil være en god rytme: i ægteskabet, i fællesskabet med børnene, i prioriteringen af dine venner, dit arbejde, i din økonomi, i dit forhold til Gud, i forhold til dine fysiske aktiviteter etc. Find den gode rytme og husk at rytme er noget foranderligt – den vokser med dig, og du vokser med den. Husk, at du ikke finder den alene. Du har brug for en gammel, pukkelrygget mand… Én som er erfaren, som har løbet længere end dig og ved, hvad der kræves.

Overladt til mig selv, forladt af min pukkelryggede engel, måtte jeg finde en ny indstilling til løbet.

Jeg forsøgte et par gange at finde erstatninger, nogle andre som kunne finde rytmen for mig, men forgæves.

Da kom jeg i tanke om en sætning, en maratonelskende ven havde sagt: ”Du må løbe dit eget løb”. Jeg måtte sande, at jeg var unik, og at jeg måtte finde en rytme, som var helt min egen; én der passede til netop min fysik, formkurve og psyke. ”Den gamle” havde ført mig hen til en grundrytme, men nu måtte jeg finde min egen. Da jeg var halvvejs gennem løbet, opdagede jeg, at jeg havde fundet en rytme, som passede til mig. Jeg løb ikke ubesværet, men stabilt. Til min morskab opdagede jeg, at der nu var én, som havde hægtet sig på mig; Jeg var blevet ’engel’ for en eller anden stakkel, som uvidende havde hægtet sig på en nybegynder

Jens W. Skov

jens@lyngbyfrikirke.dk
+45 23 25 40 77
jensskov
LinkedIn
Twitter
Facebook
Google+
Læs mere

Jens er uddannet civilingeniør arbejder til daglig om selvstændig konsulent indenfor IT og AV. Hans store fritidsinteresse er musik, lyd og akustik og han har været involveret lovsang i mange forskellige sammenhænge. Jens er gift med Bente og far til Christian og Simon. Jeg er leder af foreningen Familier På Vej og brænder for at se ægteskaber og familier bliver styrket.