Gå til indhold
Genkendelsens tvivlsomme glæde

Genkendelsens tvivlsomme glæde

’Mener du det seriøst?´
’Vil du virkelig ha´, at vi skal bekræfte noget, som er så åbenlyst?´
’Så røg vi vist tilbage i børnehaveklassen.’

Det var ellers ment høfligt – mit spørgsmål. Man skal jo ikke gå rundt og tænke, at alle andre

Alles svar på spørgsmålet var åbenlyst: ’Selvfølgelig!´

nødvendigvis har det som én selv. Så jeg syntes, det var på sin plads at spørge. Det var det altså så tilsyneladende slet ikke. Blikkene talte deres tydelige sprog, og de efterfølgende kommentarer var ret overflødige. Alles svar på spørgsmålet var åbenlyst: ’Selvfølgelig!´

Hvad havde jeg spurgt om?

Jeg havde henvist til nogle af de store psykologer og filosoffers beskrivelse af den grundlæggende længsel efter mening, sikkerhed, kærlighed og sammenhæng. Kan I genkende jer selv i det? – havde jeg spurgt.

Hvis det er så åbenlyst og så generelt, at det bare er sådan noget, vi mennesker egentlig går og længes efter, så kan det undre, at det har så lidt plads – ikke? Vi kunne alle sammen genkende os selv i spørgsmålet. Men det var måske ikke ligefrem genkendelsens glæde, der brusede gennem rummet. Mere dette at blive opmærksomme på det svære – det, vi roder i, slås med og ikke rigtig kan få styr på.

Jesus beskriver det som en fordel – at have den slags længsler. I hans optik er det en form for fattigdom, der kan være begyndelsen på den største rigdom. Rigdommen beskriver han som dette at blive opfyldt af nærværet af Helligånden, som er livets dybe essens. Han som blev blæst ind i mennesket ved skabelsen, adskilt fra os ved syndefaldet og genforenet med os i kraft af forsoningen.

Er længslen nok? Ja, tilsyneladende. Længslen og bønnen, som er vores bevidste invitation til Gud. Vores opgør med vores egen fremmedgørelse og beslutning om at vende tilbage til vores dybeste rødder – Gud selv.

Bønnen lyder ganske enkelt: ’Kom Helligånd.’

Er det en svær bøn? På den ene side: Ja. Kierkegaard kaldte det for troens spring. At begive os ud i noget, hvor vi ikke længere har den absolutte kontrol, men overgiver os til en andens. På den anden side: Nej. Bønnen lyder ganske enkelt: ’Kom Helligånd.’

Lars Due-Christensen

+45 22 63 46 33
Læs mere

Lars har været kirkens præst fra marts 2012 til august 2015. Lars er uddannet filosof og har været præst gennem mere end tyve år. Han er forfatter til flere bøger, heriblandt ’Faktor 10’, ’Velkommen til Virkeligheden’ og ’Når livet leves’ (Se http://wwww.forlagetquantum.dk).
Lars er gift med Mette og far til tre.