Gå til indhold
”Jeg er”

”Jeg er”

”Hvorfor er der ingen, der har fortalt mig det her noget før?!” Rummet fyldtes med en larmende tavshed og de få, der ikke havde øjnene stift rette mod et intetsigende sted så med medlidenhed på den ældre mand. Hans ansigt og stemme udtrykte en mærkelig blanding af overraskelse, frustration og håb.

Jeg havde ikke lige set den reaktion komme. Jeg var inviteret for at holde et foredrag om at vandre gennem nødvendige forandringsprocesser. Mit udgangspunkt var beskrivelsen af fem klassiske forsvarsmekanismer, som udtrykkes i fem roller. De fleste af os genkender dem fra vores skoleklasseminder; klovnen, helten, den usynlige, hjælperen og syndebukken. Det var beskrivelsen af hjælperen, der udløste den voldsomme reaktion. Hjælperrollen, som er en klassisk overlevelsesmekanisme hos dem af os, der er vokset op i dysfunktionelle hjem. Vi bliver eksperter på andres problemer, vi henter vores værdi og identitet i andres behov for vores hjælp. Det er der mange udfordringer ved. Andre mennesker bliver til sidst trætte af altid at skulle være i modtagerrollen, og når de opdager, at vi kun kan finde ud af at give, mister vi relationen.  Os selv har vi det heller ikke alt for godt med; ligeså følsom vores indre radar er for andre menneskers behov, ligeså ufølsom er den for vores egne. Vi forstår ganske enkelt ikke os selv, og vores eget følelsesliv.

”Kan det her hjælpe mig?” spurgte den fortvivlede og håbefulde mand. ”Nej, det er for sent”, var min første tanke – men så kom jeg til at tænke på en anden mand, som tilsyneladende først startede med sin forandringsproces, da han var firs år. Han var vokset op som adoptivbarn ved Faraos hof. Han kastede sig ud i en håbløs redder-aktion, for at sætte skub i Guds befrielsesplan for det jødiske folk. Hans liv mislykkedes totalt og som firsårig går han ikke rundt og nyder sit otium på golfbanerne, men overlever i kraft af et af den tids mest barske erhverv – nemlig arbejdet som hyrde. Starten på forandringsprocessen var mødet med Gud i den brændende tordenbusk. ’Hvem er du?’ spurgte Moses. Gud svarede ’Jeg er’. ’Nej, det er ikke for sent’, sagde jeg til manden og begyndte dernæst og fortælle om min egen kamp for forandring og hvilken rolle mødet med ’Jeg er’ har spillet for den kamp.

Jens W. Skov

jens@lyngbyfrikirke.dk
+45 23 25 40 77
Kgs. Lyngby
jensskov
LinkedIn
Twitter
Facebook
Google+
Læs mere

Jens er uddannet civilingeniør arbejder til daglig om selvstændig konsulent indenfor IT og AV. Hans store fritidsinteresse er musik, lyd og akustik og han har været involveret lovsang i mange forskellige sammenhænge. Jens er gift med Bente og far til Christian og Simon. Han er leder af foreningen Familier På Vej og brænder for at se ægteskaber og familier bliver styrket. Jens er en del af den daglige ledelse i Lyngby Frikirke og sidder i lederrådet for Københavns Frikirke