Gå til indhold
Mønsterbrud

Mønsterbrud

Det skulle have været en hyggelig aften i teatret. Stykket handlede ganske vist om et eller andet med afhængighed, men skuespillerne var gode og teatret et spændende eksperimentelt foretagende. Sammen med de øvrige forventningsfulde, friaftensglade og festklædte teatergængere stod vi og ventede i den lille intime foyer.

Nogle stod med en drink i hånden, andre med en lille snack, og alle snakkede hyggeligt og stilfærdigt med deres medbragte venner. Alt var godt, alt åndede fred, og hjerterne var i ro. Pludselig gik døren op med et brag, og en mand væltede ukontrolleret ned ad de få trin til foyerens gulv.

Han stod og svajede lidt, inden han begyndte at bevæge sig omkring, mens han lavede små vrissende lyde. Der var en aura af fjendtlighed omkring ham, og han så vredt på alle de tilstedeværende, som om de var personligt ansvarlige for hans åbenlyse ulykke. Hyggesnakken forstummede, den gode stemning forduftede, og de festklædte fik travlt med at fokusere på alt andet end den vrede mand. Alle havde naturligvis regnet den ud.

Det var en stakkels alkoholiker fra den kolde vintermørke gade, som havde forvildet sig ind foyeren i jagt på lys og varme. Ingen havde lyst til at nærme sig manden – ingen, undtagen min ven, som selv havde en fortid som alkoholiker og stofmisbruger. Han var den eneste i rummet, som ikke studerede skosnuder eller plakater fra gamle forestillinger. Mens han holdt blikket rettet mod den hjemløse alkoholiker, gik han hen til teatrets receptionist og spurgte lige så stille: ’Har I styr på det her?’ Hun smilede konspiratorisk til ham og sagde: ’Alt er i orden!’ Først da gik det op for mig: ’Alkoholikeren’ var en del af forestillingen, og vi var lige blevet konfronteret med vores egne reaktioner på det ukontrollerbare og, naturligvis, vores fordomme om alkoholikere.

Det er så let, når der er en alkoholiker i rummet. Det er jo ham, der har brug for hjælp, og i sammenligning ser mit liv ganske tilforladeligt ud. Oplevelsen i teatrets foyer blev for mig en understregning af, at vi alle har brug for hjælp. At vi utroligt let sidder fast i fastlåste forestillinger om os selv og andre. Derfor bliver vi ofte vrede, jaloux, bitre, nærige, selvoptagne, bange, bekymrede, kontrollerende og alt muligt andet, vi egentlig ikke vil.

Jeg har selv fundet hjælp gennem et mønsterbrydningsforløb, der baserer sig på de 12 trin. Her får jeg mulighed for at se mine dårlige vaner i øjnene og får redskaber til at erstatte dem med en mere hensigtsmæssig måde at leve på.

Hvis du har lyst til at finde ud af hvad sådan et forløb går ud på, er du velkommen til introduktionsaften torsdag d. 20. februar kl. 19.00 i Lyngby Frikirke. Den ligger på hjørnet af Toftevang og Toftebæksvej.

Klik her for mere information

Jens W. Skov

jens@lyngbyfrikirke.dk
+45 23 25 40 77
Kgs. Lyngby
jensskov
LinkedIn
Twitter
Facebook
Google+
Læs mere

Jens er uddannet civilingeniør arbejder til daglig om selvstændig konsulent indenfor IT og AV. Hans store fritidsinteresse er musik, lyd og akustik og han har været involveret lovsang i mange forskellige sammenhænge. Jens er gift med Bente og far til Christian og Simon. Han er leder af foreningen Familier På Vej og brænder for at se ægteskaber og familier bliver styrket. Jens er en del af den daglige ledelse i Lyngby Frikirke og sidder i lederrådet for Københavns Frikirke