Gå til indhold
Sindsro

Sindsro

’Mor, det gør ondt i mit hoved’
Sådan lød en spinkel pigestemme, som nærmede sig bagfra. Jeg var ude på en af mine hyppige mosevandringer og mine refleksioner blev afbrudt af et lille selskab, som kom cyklende.

Det var en mor med to små børn siddende i ladet på hendes christianiacykel. Du ved, en af de cykler, der fylder hele cykelstien i myldretiden og kører meget langsomt. Jeg havde endnu ikke set cyklen, og mine voldsomme fordomme havde derfor endnu ikke ødelagt min koncentration. Så jeg spidsede ører for at høre moderens svar.

 ’Nåååå, lille skat………. Det var da ikke så godt’

Jeg kan naturligvis tage fejl. Men jeg mente at kunne høre den stakkels cyklistmors hjerne gå op i de helt store svingninger, mens hun på få nanosekunder gennemtænkte alle mulige katastrofale scenarier, der kunne knyttes til dette symptom…. Kronisk hovedpine, migræne, tumor i hjernen, en anorisme og meget mere af den slags. Utroligt som vi kan tænke hurtigt, når det var bedst at lade være, og langsomt, når det godt måtte gå lidt stærkere….

’Det er fordi jeg elsker saftevand så meget….’

Sagde det lille pigebarn. Nu var cyklen ved at passere, og jeg kunne se cykelinstrumentet, som politikerne af uransagelige årsager ikke har kunnet tage sig sammen til at ulovliggøre. Tænk hvis man opfandt en bil, der fylder tre fjerdedele af en normal vejbredde – så skulle de nok vågne! Nå, men tilbage til moderen, der trods sit uheldige cykelvalg lignede et meget sympatisk menneske. Man kunne næsten høre lettelsen sive ud af hende og glæden i hendes stemme var umiskendelig da hun svarede den lille.

’Nå, ja men lille skat, så tag du endelig noget mere at drikke’

’Smart lille pige’, tænkte jeg og overvejede om strategien kunne bruges til at fremkalde tilladelse hos hende, der tjener pengene, til en konvertering af den driftsikre men temmelig farveløse familiebil til noget mere sporty.
Ufatteligt, så meget energi vi kan bruge på at bekymre os. En temmelig uvidenskabelig undersøgelse viste, at vi bruger firs procent af vore mentale ressourcer på at bekymre os om ting, hvoraf halvfems procent aldrig indtræffer, og som vi alligevel ikke kan gøre noget ved. Jeg er selv far til tre, og har stor sympati for den stakkels bekymrede mor. I de senere år har jeg stiftet bekendtskab med en bøn, som kan være en stor hjælp til bekymrede mennesker – og i hvert fald har været det for mig. Den hedder sindsrobønnen.

Gud,
Giv mig,
Sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre,
Mod til at ændre de ting jeg kan
Og visdom til at se forskellen.
Amen

Jens W. Skov

jens@lyngbyfrikirke.dk
+45 23 25 40 77
jensskov
LinkedIn
Twitter
Facebook
Google+
Læs mere

Jens er uddannet civilingeniør arbejder til daglig om selvstændig konsulent indenfor IT og AV. Hans store fritidsinteresse er musik, lyd og akustik og han har været involveret lovsang i mange forskellige sammenhænge. Jens er gift med Bente og far til Christian og Simon. Jeg er leder af foreningen Familier På Vej og brænder for at se ægteskaber og familier bliver styrket.