Gå til indhold

Skyd Elefanten

Så skete det igen. Jeg befandt mig i en stue sammen med en del andre. En ellers hyggelig stemning ændrede sig, da en af de tilstedeværende detonerede i et følelsesladet udbrud.....

Uden filter og uden hensyn til andres eventuelle meninger eller følelser. Det var som at have besøg af en elefant i dagligstuen. Alle andre, inklusive mig selv, blev små grå mus. Vi indrettede os efter elefanten… Blev tavse, sad med nedslåede blikke og følte os som gidsler, fanget i et overraskende bagholdsangreb. Det er måske lidt ynkeligt at klynke over den slags, for det sker jo konstant i alle mulige sammenhænge…. På arbejdspladsen, i omklædningsrummet, på banen, i klassen…. Og værst af alt… I alt for mange hjem. For dem af os, der er vokset op med den slags mastodonter i dagligstuen, er den lille grå mus blevet en konstant følgesvend… Og endnu værre, nogle gange, i nogle sammenhænge ryger vores eget filter og vi bliver selv elefanter, som producerer små grå mus i store mængder. Nogle,  som arbejder med disse ting,  påstår at det er mere end en fjerdedel af os, der i større eller mindre grad vokser  op på den måde.  I skyggen af en alkoholiker, en medicinmisbruger, en deprimeret, en manisk, en sexmisbruger, en super egoist, en arbejdsnarkoman, en …..

Hvad kan vi gøre ved det? Altså udover at angle efter lidt medynk på en blog? For det første…. Skyd elefanten! Der findes ingen måde hvorpå vi kan få en elefant til at passe ind i dagligstuen. Det er alt for dyrt at få den transporteret til Afrika … Og zoologisk have vil ikke tage imod den…. Tværtimod, de vil forlange entre for at lukke den ind. Så skyd den! Hvordan skyder vi den? Ved at sætte et spejl op foran den, så den får øje på sig selv. Det sker når vi mod al fornuft bliver ved med at fylde det, vi skal i rummet, således at elefanten støder ind i os og mister sin bevægelsesfrihed. Først når den støder ind i vores og andres grænser begynder den at opdage hvor meget den fylder.

Hvad gør vi så med musen? Smider den på porten! Den hører lige så lidt til i stuen som elefanten. Det er ikke musen, der producerer elefanten…. Men det er den, som gør elefanten blind over for dens monstrøsitet.

Hvad gør vi, hvis vi ikke tør skyde elefanten eller smide musen ud? Vi giver op…. Og beder om hjælp. Guds hjælp og andres. Begge dele er iøvrigt nært forbundne…. Guds hjælp optræder ikke sjældent som en hjælp, der gives af en anden. Andres hjælp er ofte dét som gør det muligt for os at tro på Guds tilstedeværelse og løfte om hjælp i en ellers svær omgængelig verden.

Jens W. Skov

jens@lyngbyfrikirke.dk
+45 23 25 40 77
Kgs. Lyngby
jensskov
LinkedIn
Twitter
Facebook
Google+
Læs mere

Jens er uddannet civilingeniør arbejder til daglig om selvstændig konsulent indenfor IT og AV. Hans store fritidsinteresse er musik, lyd og akustik og han har været involveret lovsang i mange forskellige sammenhænge. Jens er gift med Bente og far til Christian og Simon. Han er leder af foreningen Familier På Vej og brænder for at se ægteskaber og familier bliver styrket. Jens er en del af den daglige ledelse i Lyngby Frikirke og sidder i lederrådet for Københavns Frikirke