Gå til indhold
Cafemøde v. Irene Andrä

Tema: Tilgivelse

I løbet af de seneste 20 år har man indenfor medicin og psykologi opdaget, hvor vigtig en rolle tilgivelse spiller for vores psykiske og fysiske helbred. Tilgivelse er gennem årene blevet inddraget som terapeutisk redskab i flere og flere problemstillinger, og forskningsmæssigt er det dokumenteret, at tilgivelsesterapi har en stor positiv effekt ikke blot på en lang række psykiske, men også fysiske tilstande og lidelser. Lidelser som depression, angst, vrede, stress, PTSD, forhøjet blodtryk og cancer er vist at have en klar sammenhæng med tilgivelse. Tilgivelse handler ikke kun om at tilgive andre, men i høj grad også om at tilgive sig selv. Manglende tilgivelse af sig selv medfører skyld og skam, som er så kraftfulde emotioner, at de kan forkrøble en person følelsesmæssigt.

Bibelen lærer os, at vi skal tilgive, men hvad indebærer ægte tilgivelse, og hvad stiller vi op, hvis vi, uanset hvor meget vi ønsker det, ikke kan tilgive det utilgivelige? Det sætter Irene L. Andrä fokus på til dagens cafémøde.

Kontaktpersoner

Irene L. Andrä

Læs mere

Irene Andrä er uddannet Cand. Psych. fra Københavns Universitet og personligt kristen. Hun er 47 år og bor i Vong i nærheden af Esbjerg.

Lone Jessen
Præst

Læs mere

Lone har været kirkens præst frem til august 2018..

Oplysninger